Blogs

Var jo lidt spændt på, om det lykkedes hønemor at ruge mere end bare de her to
små gule uldtotter ud.

Og så den anden morgen, da jeg var nede og lukke op for hønsene, lå der en lille
bitte aldeles nyklækket kylling midt i den største omgang tynd hønsemave og
baksede rundt.

Iskold var den.

Og ude af stand til noget som helst.

Hønemor vadede bare hen over den.

Uden af værdige den opmærksomhed overhovedet.

Og hva' stiller man så op med sådan en lille klump??

Den kom med ind i varmen.

Blev tørret fri for det værste møg.

Svøbt i en vaskeklud.

Og installeret i en skotøjsæske foret med halm og fjer fra en gammel dyne.

Æsken blev sat på gulvet i badeværelset, hvor der stadig er fuld knald på gulvvarmen.

Og jeg kørte til købmanden i håbet om, at han havde bare een 'gammeldags' pære
på hylden, som kunne genere lidt overvarme til dyret.

Jeg meldte mig ind i et hønseforum på nettet, for at finde ud af, hvordan en nyklækket
kylling overhovedet ser ud (sæt nu den var for tidligt 'født'!), om den skulle ha' mad - og
i givet fald hvad.

Sådan gik kyllingens første døgn.

Nøje overvåget af mine unger, som var meget spændte på, om det gik til levesiden.

Næste dags morgen da vi stod op, lå der en lille lysegul uldtot i æsken.

Godt nok noget usikker på benene.

Men i live!

Op ad formiddagen kom min hønsekyndige veninde Tove forbi og erklærede, at det
var tid til at sætte kyllingen tilbage til sin mor i hønsehuset.

Her går den så nu.

Og lærer alle hønsenoderne sammen med sine to søskende.

Mens endnu en madamme har lagt sig til at ruge.

Under hylden med hønsemøget!!

Nu lidt klogere på høns
Anette
 

I dag var der plantemarked i Hammel.

Arrangeret af 'Haveselskabet'.

Min søde veninde, have- og hønsementor! Tove og jeg har de forgangne måneder
samlet alle de kønne planter fra haven, vi kan undvære.

Dyrket tomatplanter fra frø.

Og plukket sprøde rabarber fra køkkenhaven.

Alt sammen i håbet om, at det ville strømme til med havetosser som os!

Men!

Vejret ...

Pivekoldt var det.

Trods vinterfrakker og krus med skoldhed te at varme fingrene på.

Så krøb kulden helt ind i marven på os.

Og de fleste havetosser udeblev.

Faktisk havde jeg lige så meget med hjem, som jeg kørte ud med.

Fik byttet mig til hvid fredløs, solbær, løvstikke, en hosta med blanke blade og
hvide blomster, løvefod og et par små lilla aurikler!

Nu vil vi samle nye planter fra til plantemarkedet i Thorsø lørdag d. 25. august.

Måske ses vi?
Anette

Hønemor har nu ligget trofast og ruget i 3 uger.

Og har fået indrettet sin egen lille hønsegård i hønsehuset.

Så hun - og ikke mindst kyllingerne, når de kommer - kan være i fred for de andre
madammer og Van Gok.

Og sådan, at der ikke er langt fra reden til maden og vandet.

Og se nu engang ...

En lille, bitte, gul kylling tittede i dag ud under hønemor.

Jeg kan stadig tælle 7 æg i reden, så måske er der een kylling mere under hende.

Måske et æg jeg ikke kan se.

Ved i hvert tilfælde, at hun har ligget på 9 æg.

Lige så snart, hun havde indtaget sit foder krøb hun tilbage i reden.

Og lagde sig på æggene og kyllingen igen.

Håber hun får ruget flere kyllinger ud, inden hun helt forlader reden.

Fortsættelse følger ...
Anette
 

For nogle år siden forpagtede vi noget jord af en nabo.

Det viste sig ikke bare at være jord, men i virkeligheden et af de skønneste steder
på jorden!

Hver gang jeg kørte ned for at se til dyrene, havde jeg det som om, jeg gik gennem
klædeskabet for derefter at træde ud i noget, som mest af alt mindede om Narnia.

Træer på alle sider.

Så langt øjet rakte.

Og et område så stort, at vi nogen gange skulle lede længe efter dyrene, inden vi
fandt flokken.

Og en stilhed ... så stille!

Kun ind i mellem afbrudt af en fugl, der skræppede.

Råvildt, der brølede.

Eller en ko, som kaldte på sin kalv, der var kommet lidt for langt væk.

At det var smadderbøvlet at holde strøm på hegnet, var en biting.

Ligesom de mange, mange timer, der blev brugt på at spadsere den store indhegning
rundt for at tjekke, at råvildtet ikke havde væltet hegnet.

Det betød mindre!

Go' weekend til alle i jeres helt eget Narnia
Anette
 

Sidste år fik jeg rejst dette helt vidunderlige drivhus på 16 m2.

Syntes jeg vidste meget om drivhuse og om at dyrke i drivhus.

Havde studeret pænt mange bøger skrevet af - på området - meget erfarne mennesker.

Var dog meget i tvivl om, hvordan det skulle indrettes.

Med bede?

Med fliser?

Med begge dele?

Besluttede mig for at indrette det 'lidt intermistisk' med bede for at prøve det af.

Og fik sat jeg ved ikke hvor mange forskellige planter; tomater, agurker, chili, pebre,
tallerkensmækkere, tagetes, morgenfruer og alverdens krydderurter ... blandt andet!

Og i løbet af sommeren voksede de der meget små planter sig enddog meget store,
og drivhuset mindede snart af alt om en jungle!

Som var ganske ufremkommelig!

Derfor har jeg i år besluttet at prøve med en anden taktik ...

Fliser!

Og eet bed!

Resten i potter.

Sådan ser drivhuset ud lige nu.

Har været på nettet for at lære, hvordan man lægger fliser.

Ikke helt så nemt, som man skulle tro.

Men tror det lykkes til sidst.

Pladen i bunden af drivhuset skiller fliser fra bed.

Lige nu!

Er spændt på at se, hvad der sker, når jeg fjerner pladen!

På vej i drivhuset for at lægge flere fliser ...
Anette
 

Købte for en måneds tid siden 10 marmoræg, som jeg lagde her i redekassen.

For at lokke en høne til at lægge sig på dem.

Og det har denne venlige dame nu gjort.

Har ligget her i 3 dage.

Og ruget på marmoræg!

Som jeg hver dag bytter ud med de æg, som alle 4 høns lægger.

Sådan, at hun nu ligger på 12 æg og ruger.

Om man kan gøre det sådan ved jeg ikke.

Men det skal da prøves.

I spændt forventning
Anette

For lige præcis en uge siden fyldte jeg husets vindueskarme.

Med kødbakker fyldt med så- og priklemuld.

Og frø!

Af alverdens smukke sommerblomster.

Og tomater.

Og se, hvordan det pibler frem ...

Synes næsten, de har for meget fart på, når man tænker på, at der stadig er
et pænt stykke tid, til vi er sikre på, at nattenfrosten har været på besøg for
sidste gang.

Så mellemstationen må hedde drivhuset.

Om dagen!

For kommer der nattemperaturer under 8 grader, så stopper tomaternes vækst.

Altså skal det hele bæres ud i drivhuset om morgenen - og ind igen om aftenen.

I en god måneds tid - eller to!

Men først skal det hele pottes om i større potter.

Og vindueskarmene fyldes med næste hold frø, som skal forspires fra ultimo marts.

Og sådan bliver det ved de næste måneder, inden det hele kan plantes ud i haven.

Eller sælges i gårdbutikken.

Go' dag til dig
Anette
 

Har længe vidst, at hønsene sang på sidste vers!

Forstået på den måde, at de er færdige som æglæggere.

Da jeg købte dem i sin tid, vidste jeg ikke, at denne race - Isa Brown - er fremavlet
til at lægge æg i 300 dage.

En høne som bruges i industien.

Hvilket jeg heller ikke vidste.

Hvorom alting er, så har der været meget lidt industri over det liv, de har haft i min
hønsegård og have.

Siden sidste sommer har de kun lagt de æg de selv gad - når de gad!

Hvilket jo ikke holder i længden!

Ergo må de slagtes!

Men hverken af mig - eller her på matriklen.

Blødsødent ja, men der sætter jeg grænsen.

Altså fik naboen hønsene mod, at de hentede dem her i levende live - lørdag
formiddag.

Van Gok - som ikke er Isa Brown men New Hampsire - skulle ha' været samme
vej som hønsene.

Har besluttet mig for at prøve en ny race, som ikke kun lægger æg, men også kan
ruge kyllinger ud.

Så jeg klagede min nød til fru P. (min søster), som forbarmede sig.

Kostede manden hendes ud af sengen meget tidligt lørdag morgen, så han kunne
bygge hønsehus og -gård til Van Gok.

Og lige så tidligt lørdag morgen var jeg i Egå og hente en ny flok madammer med
tilhørende hane.

Af racen Hvid Sussex.

Så hermed er hønserokaden fuldført med logistik på meget højt plan!

Venter nu i spænding på, at den første høne bliver skruk.

Et totalt uudforsket område for mig.

Man lærer så længe, man lever ...
Anette

Så oprandt dagen, hvor nogle af alle de mange frø, jeg har bestilt fra alverdens
frøleverandører hen over vinteren, skal i jorden.

Sammen med alle dem jeg selv samlede sidste år.

Nogle frø skal 'sættes i blød' først, så spiren har nemmere ved at bryde skallen.

Andre kommes direkte i jorden.

Og alle vindueskarme i huset fyldes.

Både dem i de varme rum og dem i de kolde rum.

Her står nu rævehaler, stolt kavaler, skabiose, Mickey Mouse blomster, Drakmynta,
lupiner, pragtsnerler, voksurt, klokkeranke, ærteblomster, flere slags tomater,
agurker - og i køleskabet violverbena.

Det var første ombæring.

Næste følger om 14 dage, hvortil jeg inden da skal ha' opfundet et stabelsystem til
vindueskarmene, så de kan rumme endnu flere kødbakker med jord og frø.

Med spirende forventning
Anette
 

Mandag morgen - efter en skøn kæresteweekend i Hamborg.

Var meget tidligt i stalden.

Havde nok på fornemmelsen, at der var noget under opsejling.

Og ganske rigtigt!

83 havde kælvet!

Og fået ikke bare een, men to små fine kviekalve.

Fik koen lokket i fanggitteret med en skovlfuld kraftfoder, så jeg kunne komme til at
hjælpe kalvene, der allerede søgte ivrigt efter yveret, med at finde patten og komme
igang med at drikke af den livsvigtige råmælk.

Et par timer senere, da jeg var oppe og kigge til ko og kalve, kastede jeg også lige et
blik ud på marken til de andre dyr.

Hvor jeg kunne konstatere, at endnu en ko var gået i fødsel.

Jeg fik koen ind i stalden, og efter et par timer var endnu en fin dame kommet til
verden.

Som også hurtigt var på benene og igang med at drikke hos koen.

Og koen?

Hun æder moderkagen, så 'vilde dyr' ikke får færten af blod og kalv.

Efter sådan en hektisk dag synes Hamborg allerede meget langt væk!
Anette