Viktualia

Kistedekoration

Fra kr. 2.000,-

Hos Viktualia hjælper vi dig med at skabe lige netop den blomstrende stemning, du ønsker for et sidste farvel. Om det er enkelt, vildt, grøftekant eller skovbund ... vi binder af alt det, der er tilgængeligt for netop årstiden i haverne, markerne og læhegnene omkring gården.

Ønsker du blomster fra fx. afdødes have, perleplader, tegninger eller andre små minder medtaget i dekorationen, så lader det sig også gøre.

Vil du selv – og evt. børn eller børnebørn – være med til at lave kistedekorationen, gør vi det her på gården dagen før ceremonien. Det tager en times tid eller to. Tillægspris herfor er kr. 500,- og skal aftales på mail eller telefon min. 3 dage før ceremonien.